Akupunktur - IMS

Akupunktur - IMS behandling

IMS (Intra Muskulær Stimulation) er akupunktur, og er effektiv behandlingsmetode, der kun få bivirkninger.

 

Rygsøjlens knogler og led er konstant udsat for belastninger, og det kan forårsage stram og forkortet muskulatur som gør, at nerverne begynder at fungere dårligt. Dette kaldes indenfor IMS ”neuropati”, og betyder at nerverne og nerveenderne bliver ekstremt følsomme, hvilket medfører, at uskyldige og harmløse signaler bliver opfattet som smertefulde.

Det giver sig til udtryk over længere tid som kroniske smertetilstande. Der er ikke nogen skade på hverken knogler, led, muskler eller nerver, det er kun funktionen der er ændret. Derfor vil almindelige medicinske undersøgelser som røntgen eller skanninger ikke vise, at der er noget galt.

 

IMS er derfor ofte velegnet til smertetilstande hvor man ikke har kunnet påvise nogen skade.

LÆS MERE NEDENFOR OM ELEMENTERNE I IMS AKUPUNKTUR

 

Videnskaben og akupunktur:

Selvom IMS implementerer teknikker fra den traditionelle akupunktur, bygger det på videnskabelige neurofysiologiske principper.

 

Derfor er denne type akupunktur videnskabelig velfunderet,

og er derfor velegnet at implementere i vores evidensbaserede hverdag.

Der indgår IKKE kinesiske og andre alternative hypoteser ift. kroppens funktion og akupunkturens effekt i IMS.

 

IMS viden baseres på kroppens anatomi, fysiologi og neurologi samt moderne smerteforståelse.

 

IMS forklarer smerte på en ny måde: smerte opstår ikke kun pga. vævsskade, men har ofte en neuropatisk oprindelse (skade på en nerve).

 

Teknikken er unik til at finde og diagnosticere forkortet muskulatur i de dybe muskler, og er udviklet af læge Chan Gunn, mens han var klinisk læge ved ”The Workers Compensations Board of British Columbia” i Vancouver Canada i ´70.

 

IMS låner nåleteknikken fra traditionel kinesisk akupunktur men bruger nålen med et andet formål.

 

Med IMS kan man behandler en svær klientgruppe med stor succes: dem der har kroniske smerteklienter, ryg- og nakkesmerter, atrose/slidgigt, whiplash, alle myofascielle smertebilleder, hovedpine, kæbeproblemer, mm.

 

Supersensitiviteten af nerven og de forkortede muskler, kan ikke opereres på og skæres væk og smertestillende medicin slører kun smerten, uden at ændre på årsagen.

 

Vi anvender det ofte på os selv, selv om vi ikke har kroniske smerter.

IMS behandler musklen på en måde, som den almindelige massage ikke kan, og er derfor også anbefalelsesværdig til andre end de der har kroniske smerter.

Når du har ondt i kroppen...

Behandlingssystemet i dag har typisk ingen problemer med at lindre smerter forsaget af skade (fx et brud) eller inflammation (såsom leddegigt).

 

Når det gælder smerter, som ikke viser nogen vævsskade eller inflammation fx hovedpine, piskesmæld, tinnitus, rygsmerter, tennisalbuer eller ”frosne skuldre” bliver vi ofte mere utilstrækkelige.

 

Kroppens knogler og led slides igennem tiden. Det er uundgåeligt, og som en del af slitages udvikles muskelforkortning og nerverne påvirkes.

 

En dårlig fungerende nerve medfører:

  • Nerverne og nerveenderne bliver ekstremt hypersensitive/ følsomme og medfører at uskyldige, harmløse signaler bliver opfattet som smertefulde
  • Forkortet muskulatur der opleves som generel stivhed såsom nedsat bevægelighed, hårde og stive muskler
  • Ødem (diffus væskeophobning) og hårdt nedbundet hud
  • Rødme, temperaturforandring og lokal hårtab

 

Disse karakteristika vil medføre smerter, selv om medicinske undersøgelser viser, at der ”ikke er noget galt”.

 

1http://www.netdoktor.dk/sygdomme/kroniskesmerter/hvad_er_smerter.htm

Gør akupunktur ondt?

Akupunkturnålene som bruges er meget tynde (vores er 0,25 millimeter tykke), og man vil typisk ikke mærke nålen gå huden. Det fantastiske er, at vi kun har nerver i de yderste 2 millimeter af huden, herefter mærker vi intet.

 

Hvis musklen er sund og rask, er nålen smertefri. Hvis musklen derimod er supersensitiv og forkortet, vil man mærke en spændingsfornemmelse – som en muskelkrampe eller spjæt. Dette er et typisk ubehag som opstår når musklen spænder omkring nålen.

 

Klienten lærer hurtigt at genkende og velkomme denne fornemmelse.

 

De kalder det en ”god” eller positiv smerte idet den hurtigt forsvinder og efterlader en godt fornemmelse af frihed og afspændthed. Nålen er måske stadig i, men idet musklen er afspændt mærker du ikke mere.

 

Det er vigtigt at du har denne fornemmelse for at opnå vedvarende lindring.

 

Formålet med IMS behandlingen er at løsne de forkortede muskler som irriterer og påvirker nervevævet.

 

Behandlingen gør, at det vedvarende træk fra musklen afspændes og nervernes følsomhedsniveau normaliseres.

ADRESSE:

Peter Bangs Vej 1 - indgang 5D, 200 Frederiksberg

Mulighed for massage på Sluseholmen: Ben Websters Vej 68, 2450 København SV

 

Telefon: 50 72 78 40 (Michael)

Email: mail@musculuscare.dk

ÅBNINGSTIDER:

Mandag til fredag - 7 til 21

Lørdag - 8 til 14

 

Søndag og øvrige tider efter aftale

Copyright @ All Rights Reserved

Del os på: