Hold i nakken

Hold i nakken

 

RO OG HVILE • MASSAGE • VARME/KULDE • ØVELSER • VARMECREME

 

Hold i nakken opstår, hvis du fx har ligget forkert om natten, lavet en forkert bevægelse eller over længere tid har haft en forkert kropsholdning. Vi ser det også komme i forbindelse med træning eller folk der har siddet i træk (og kulde) og endelig ved piskesmæld og slidgigt.

 

De fleste af os har prøvet at få det på et eller andet tidspunkt i livet, og det gør bare ondt! Se at få styr på det fra start - det tager nemlig en god sjat tid, før det går væk af sig selv igen. I de fleste tilfælde skyldes det, at musklerne er blevet overanstrengt.

 

Her er hvad jeg bedst selv kan lide:

1. HVILE OG RO

 

Hvile og ro - min absolutte favoritkur er, at ligge omkring en halv time – gerne hvor jeg bliver nusset i nakken. Det kan lyde underligt, men der er en god grund: det handler om at få musklerne til at slappe af igen og god omsorg, der får dig til at slappe af, er tit NUMBER ONE.

 

Din nakke er overanstrengt, og som når vi er i søvnunderskud, skal der hvile til, for at kommer os igen – hvile kan være, at du tager ekstra hensyn, slapper af, sidder ordenligt osv. Det behøver ikke være 3 dage i sengen :-) Musklerne i nakken er som nævnt overanstrengt, så gør ikke noget, der kan forværre eller forlænge dit hold i nakken!

 

2. MASSAGE

Jeg kan bedst lide at få dybdegående sportsmassage, kombineret med såkaldt ’triggerpunktsmassage’, og nogle gange akupunktur. Det giver en hurtig effekt.

 

Hvis hovedpinen sidder foran, er det en en blidere og mere afslappende massage, jeg bedst kan lide. Selv om den er blid, kan man bestemt godt mærke, når musklerne masseres – de er nemlig ømme, og trykker man blidt, men de rigtige steder, kan det mærkes.

 

Ellers gælder det, at hvis du har hverdags nakke- eller skulderspændinger (og affaldsstofophobninger), vælger du sportsmassage, og er det slidgigt eller stress, kan du vælge den blidere massage og bindevævsmassage.

hold i nakken

I nakkeregionen er der mange nervetråde, og det er dem, der bliver presset/trykket under hold i nakken (effekten er at du fx kan mærke at de stråler ud fra nakken). Derfor opleves hold i nakken ret voldsomt for de fleste. På billedet ser du de muskler vi masserer.

VIDSTE DU, AT ET PAR GLAS VAND

KAN TAGE 80% AF HVERDAGENS HOVEDPINE?

3. VARME OG KULDE UDEFRA

 

Hvis du har gået til kiropraktor, har du nok oplevet at de anbefaler kulde efter behandlingen (en pose ærter er fine, viklet ind i viskestykke). Et husråd i har i mange år været ”varme omslag”. Begge dele er godt! Kulde får ting til at trække sig sammen – det vil vi gerne have så hævelsen i nakken mindskes og kroppen finder tilbage til sit normale leje. Varme er godt, da det bl.a. øger blodcirkulationen. Selv kan jeg bedst li at bruge kulde (vanens magt :-)), men det bedst er faktisk en kombination, hvor man ligger 20 min med kulde, derefter 20 min med varme og så 20 min kulde igen. Varmen kan i øvrigt være et varmt brusebad.

4. ØVELSER

 

Åh jeg er verdensmester i at få dem gjort når det gør ondt, men ellers ikke. Jeg ville gerne, men kan jo lige så godt indrømme, at jeg ikke får det gjort. Hvis du har hold i nakken, er en rigtigt god måde at få muskulaturen løsnet og varme på, ved at lave lidt træning, hvor musklerne i nakken bevæges. Men husk: de er overanstrengt og skal ikke overanstrenges yderligere. De skal blot varmes op, have tilført ekstra blodcirkulation og holdes i gang. Hvis du vælger at træne fitness, så træn med lav intensitet/styrke (så lidt at du ikke spænder op i nakken og den øvre ryg (trapezius). Samme tommelfingerregel gælder for løb. Løb kan faktisk være rigtigt godt, når man har hold i nakken, for kroppen bliver varmet op og der er masser af blodcirkulation, men hvis du hører til dem, der spænder op i skuldrene, når du løber, kan det ikke anbefales.

5. VARMECREME

 

 

Der findes en forskellige typer – jeg går uden om dem, der indeholder NSAID, og vil hellere bruge fx aloe vera, som er et naturprodukt. Fra rejsen til Vietnam tog jeg tigerbalsam med hjem, og det virker! Du skal vælge en varmecreme ud fra hvilken effekt du ønsker: sætte god gang i blodcirkulation og derved give varme (aleo vera), eller fx ønske om en “brændende” effekt på huden (som tigerbalsam gør), hvilket er lindrende på anden vis.

ADRESSE:

Peter Bangs Vej 1 - indgang 5D, 200 Frederiksberg

Mulighed for massage på Sluseholmen: Ben Websters Vej 68, 2450 København SV

 

Telefon: 50 72 78 40 (Michael)

Email: mail@musculuscare.dk

ÅBNINGSTIDER:

Mandag til fredag - 7 til 21

Lørdag - 8 til 14

 

Søndag og øvrige tider efter aftale

Copyright @ All Rights Reserved

Del os på: